Search & Select ApS

Project Controller - International leverandør af inventar til hospitals-, laboratorie- og uddannelsessektoren BESAT

- med reference til Økonomidirektør / CFO

Til Labflex A/S søger vi, til en nyoprettet stilling, en Project Controller, der brænder for at bidrage til virksomhedens strategi om at udvikle en ”best-in-class” project management platform.

Størrelsen og kompleksiteten af virksomhedens laboratorieprojekter vokser, og man er i færd med opgradering af virksomhedens nuværende Axapta platform. Den nye platform får stor indflydelse på virksomhedens måde at planlægge og eksekvere fremtidige lab-projekter på. Derfor søges en dygtig controller med solid erfaring til styrkelse af økonomifunktionen.

Du bliver en del af den eksisterende økonomi- og IT-afdeling – Et team på 8 medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver:

  • Videreudvikle de interne processer og systemer til styring af økonomien i de mange laboratorieprojekter i tæt samarbejde med de øvrige funktioner
  • Sørge for løbende opfølgning på projekternes økonomi, herunder deltagelse i projektmøder, udarbejdelse af månedlige økonomirapporter til ledelsen mv.
  • Gennemføre driftsøkonomiske analyser, konsekvensberegninger og risikovurderinger med afsæt i store datamængder, såsom komplekse styklister, stamdata samt transaktioner
  • På kort sigt er succeskriteriet at sikre fremdrift i verificering af data, og på længere sigt at understøtte forretningsprocesserne med IT
  • Sekundært deltager du i de øvrige økonomirelaterede opgaver såsom budgettering etc.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant regnskabsmæssig baggrund (HD, HA, cand.merc. eller tilsvarende)
  • Du har mindst 2 års erfaring fra lignende stillinger med controlling af komplekse og omfattende projekter fra en større projektorienteret virksomhed
  • Kendskab til laboratoriebranchen er en fordel, men ikke et krav
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du er ekspert i Axapta og Excel, samt har et stort kendskab til IT og MS Office pakken

Som person:

  • Du er proaktiv, fleksibel, udadvendt og kan stille konstruktive spørgsmål
  • Du arbejder meget struktureret, målrettet og resultatorienteret 
  • Som person har du en positiv indstilling, og du finder det naturligt at opbygge gode samarbejdsrelationer både med leverandører og kolleger
  • Du ser muligheder og løsninger frem for begrænsninger
  • Du er i stand til at tage ansvar, til at arbejde selvstændigt og systematisk med opgaverne samt tager selv initiativ til at forbedre processerne. Samtidig er du vellidt, har humor og et godt humør
  • Du har en god personlig gennemslagskraft og robusthed samt trives i et, til tider hektisk projektmiljø. I dagligdagen opfattes du som loyal, engageret og ansvarsbevidst

Virksomheden tilbyder:

  • En alsidig stilling, hvor du i høj grad kommer til at bidrage til en fortsat positiv udvikling af virksomheden
  • Et meget dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, der ofte er præget af travlhed, og som stiller store krav til dit engagement
  • Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
  • Løn forhandles individuelt og vil afspejle dine kvalifikationer. Der tilbydes en attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring m.m.

Om virksomheden:

Labflex er en af Europas største leverandører af innovative og kundetilpassede indretningsløsninger til hospitals-, laboratorie- og uddannelsessektoren. Labflex udfører laboratorieløsninger for kunder i hele verden.

Labflex udvikler, producerer og leverer nøglefærdige indretningsløsninger af høj kvalitet. Det har virksomheden gjort i mere end 100 år. Via egenproduktion og partnerskaber kan virksomheden levere produkter og løsninger til både renovering og nybygning -  altid med fokus på funktionalitet, design og kvalitet. 

De primære kunder er fra forsknings-, pharma-, biotek-, olie-, hospitalssektoren. Labflex A/S servicerer kunder nationalt, regionalt og internationalt. 

Labflex har hovedkontor i Skive og salgskontorer i Århus, Herlev, Oslo (N), Sheffield (UK) og Cary (US).

Læs gerne mere om virksomheden på www.labflex.com.

Del på:

Region:

  • Region Sjælland
  • Region Midtjylland
  • Region Nordjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

BESAT/CLOSED.

Tiltrædelse:

Asap.

Yderligere oplysninger fås hos:

Charlotte Baisgaard

Mobil: +45 5197 3537

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund