Search & Select ApS

Ingeniør til maskin- og stålkonstruktioner

For vores kunde SB Engineering, som er en velrenommeret ingeniørvirksomhed med speciale indenfor udvikling og design af specialudstyr, -maskiner og stålkonstruktioner, der oplever fortsat vækst og særdeles positive markedsmuligheder, er vi pt på udkig efter en erfaren Ingeniør. Strategiplanen frem mod 2020 medfører således også en markant udvidelse i medarbejderstaben. 

SB Engineering løser både komplette projekter og delprojekter for deres kunder, og enten som selvstændige aktiviteter på deres eget kontor i Esbjerg eller som en integreret medspiller i kundens organisation og gerne udstationeret på kundens adresse. 

Stillingen indeholder:
Som Ingeniør hos SB Engineering vil du møde mange forskelligartede projekter og arbejdsopgaver indenfor din fagdisciplin. Endvidere vil du få en bred berøringsflade til både kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Du vil bl.a. komme til at arbejde med: 

  • Idégenerering og udvikling af løsninger
  • Design og beregning af stålkonstruktioner og maskinanlæg
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag
  • Deltage i estimering og tilbudsgivning
  • Evt. udstationering hos kunder (iht. gensidig aftale) 

Dine kvalifikationer:
Du er sandsynligvis maskiningeniør eller tilsvarende med god praktisk indsigt og minimum 5 års relevant ingeniørerfaring. Derudover har du: 

  • Erfaring med 2D/3D design i SolidWorks og/eller Inventor
  • Erfaring med projektafvikling af egne projekter og som projektdeltager
  • Erfaring med opgaveplanlægning, estimering og tilbudsgivning
  • Fortrolighed med brugen af MS Office pakken
  • Kendskab til FEM-analyse og beregninger 

Som person er du selvstændig, serviceminded, struktureret, idérig, ambitiøs, kvalitetsbevidst og besidder evnen til både at arbejde selvstændigt og i teams. Du sætter pris på en virksomhedskultur, der bygger på vidensdeling og erfaringsudveksling, og du er drevet af at skabe gode resultater. Endvidere behersker du engelsk i skrift og tale. 

SB Engineering tilbyder:
Ved at tilslutte dig SB Engineering får du en unik mulighed for at påvirke virksomhedens strategiske udvikling over de kommende år, og derved deltage i og bidrage til at opbygge fremtidens attraktive arbejdsplads/ingeniørvirksomhed. 

Du vil hos SB Engineering indgå i et team af meget kompetente og erfarne medarbejdere, og vil blive udfordret både fagligt og personligt, da der er tale om et selvstændigt job i en lille og professionel organisation. 

SB Engineering har en meget uformel omgangstone samt en åben og direkte ledelsesstil, som er baseret på frihed under ansvar, motivation og gensidig respekt. Du vil opleve, at det faglige miljø bygger på høje kompetencer, vidensdeling, kvalitet og altid fokuseret på værdiskabelsen hos kunden. 

Du vil naturligvis blive aflønnet med en attraktiv gagepakke, som står i forhold til kvalifikationer og erfaring. 

SB Engineering:
SB Engineering er en velkonsolideret og kompetent ingeniørvirksomhed indenfor udvikling og design af specialudstyr, -maskiner og stålkonstruktioner. Siden 2003 har virksomheden leveret innovative og værdiskabende løsninger til deres kunder indenfor bl.a. Fødevareindustri, Byggeindustri, Maskinbyggere, Energisektoren samt Offshore Olie & Gas såvel som Vind-branchen.

Ud over det høje kompetenceniveau ligger deres styrke i at være dynamiske, fleksible og indlevende i kundernes behov. Dette gør dem unikke ift. at kunne forstå og løse det reelle behov mest effektivt, mest funktionel optimalt, indenfor tid og budget samt til den bedste kvalitet – en model som de er lykkedes med gennem alle årene, og som er fundamentet for deres 2020 vækststrategi.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

BESAT/LUKKET

Tiltrædelse:

Asap

Arbejdssted:

6715 Esbjerg N.

Yderligere oplysninger fås hos:

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund