Search & Select ApS

Country Manager/Adm. Direktør Danmark BESAT

Kan du lede 13 dygtige medarbejdere og vil du have ansvar for flådestyring i en stor international og ressourcestærk virksomhed? I denne stilling får du muligheden for at præge vores danske afdeling, masser af udfordringer og gode udviklingsmuligheder.

Tag ansvar for forretningen
Som vores nye country manager får du det overordnede ansvar for MAN Rental i Danmark og vores flåde af udlejningstrailere og MAN lastbiler på det danske marked. Med det daglige ansvar for forretningen leder du 13 medarbejdere. Det er dig, der har overblikket og det overordnede ansvar for udvikling og styring af en bæredygtig og rentabel vækststrategi. Du sikrer, at procedurer overholdes og står i spidsen for vores flådestyring. Helt konkret har du bl.a. ansvar for:

  • Kontraktstyring
  • Regnskab og resultatopgørelser
  • Interne kontrolsystemer
  • Overholdelse af strategiske mål

Bliv et vigtigt bindeled
Det er dig, der sikrer en positiv forretningsudvikling og du har til opgave at fastholde og udvikle vores virksomhedskultur og værdier. Du bliver et vigtigt bindeled mellem forretningen i Danmark og vores moderselskab i Tyskland. Der vil derfor være en kontinuerlig dialog mellem dig og vores tyske ledelse samt en rejseaktivitet på ca. 30-40 dage om året. Du får stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på MAN Rental Danmark.

Dygtig leder med erfaring inden for flådestyring
Du forstår dig på markedet og har en veludviklet finansiel forståelse. Dette gør dig i stand til at forudse behov og styre vores flåde på bedste måde. Derudover har du:

  • En erhvervsøkonomisk uddannelse, eller anden relevant uddannelse med fokus på finansiering/leasing
  • Mindst 10 års ledererfaring, gode lederevner, samt en pragmatisk operationel ledelsesstil
  • Solid erfaring med udlejning af maskinelt udstyr
  • Kendskab til alle områder af back office
  • Gode IT kundskaber og kender til PowerPoint og Excel.

Som person er du systematisk og selvmotiverende. Du har evnen til at opbygge og vedligeholde relationer og har gode forhandlingsfærdigheder. Dine kommunikationsevner er i top, og du forstår at motivere dine medarbejdere. Din succes kommer fra din evne til at opnå udfordrende personlige og erhvervsmæssige mål. Sidst men ikke mindst taler og skriver du flydende dansk og engelsk, og kan du tysk, er det kun en fordel.

Om virksomheden:
MAN er førende producent inden for erhvervskøretøjer. Euro-Leasing A/S – MAN Rental er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab har sammen med Polen, Tyskland og Sverige i alt 200 medarbejdere. MAN Rental tilbyder et enestående koncept: Luksuskøretøjer af den nyeste generation, kombineret med fleksible lejemuligheder og en uovertruffen kompletservice. Med MAN Rental planlægger I hele jeres lastbil-, trailer og anhængerbehov ud fra jeres behov og skåner køretøjer og nerver. Fordi I ikke binder kapital, undgår ubehagelige låneforhandlinger og reducerer jeres vognparkstyring. Med de kundeindividuelle lejeaftaler plus likviditetsskånende komplette pakker fra den førende tyske partner for vognparkstyring.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

BESAT/CLOSED.

Tiltrædelse:

Asap.

Arbejdssted:

6330 Padborg.

Yderligere oplysninger fås hos:

Charlotte Baisgaard

Mobil: +45 5197 3537

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund