ST Skoleinventar A/S udvikler, producerer og leverer nøglefærdige indretningsløsninger af høj kvalitet til undervisningssektoren. Med ansvar for salg til det norske marked søger vi en engageret Key Account Manager med erfaring i projektsalg og løsningssalg.
Udfordringen:
Med reference til virksomhedens salgsdirektør bliver du som Key Account Manager ansvarlig for opbygning og salg af indretningsløsninger til skoler, uddannelsesinstitutioner og børnehaver til det norske marked med fokus på Oslo området. Et kundesegment og et marked i kraftig vækst, hvor du får mulighed for at arbejde i et distrikt og med et produkt, hvor du ved din indsats skaber stor succes og planlægger din egen dagligdag.
Du får ansvaret for salg af ST´s kundetilpassede løsninger som er kendetegnet ved høj kvalitet og innovation.
Projekterne gennemføres i et tæt samarbejde med den øvrige del af organisationen i både Danmark og Norge. Du må derfor forvente stor rejseaktivitet til Norge 60-70 dage (fly fra/til Billund). Når du er og arbejder i Danmark, vil dit arbejdssted være på hovedkontoret i Tarm, da opgaven kræver et tæt samarbejde med teamet i Tarm, der blandt andet bistår med planlægning og projektering.
Ansvarsområder:
Din profil:
Du er en energisk person med salgstalent og har et par års erfaring med B2B salg og forretningsudvikling i segmentet inventar, indretning, byg og kan dokumentere stærke resultater fra løsnings- og projektsalg for eksempel til institutioner, arkitekter, entreprenører og rådgivere. Der er tale om rådgivende og teknisk salg, hvor du gør brug af din erfaring med og flair for salg af kundetilpassede løsninger, kombineret med din interesse og viden om indretning, farver og design.
Som person er du initiativrig og har en positiv indstilling til det at arbejde med salg og ved, hvad det kræver af indsats for at opnå succes. Du opbygger naturligt stærke samarbejdsrelationer med både kolleger og eksterne partnere. Du kan lide at arbejde selvstændigt og trives i et job, hvor du selv tager ansvar for din succes, og hvor du tilbydes stor grad af frihed. Du er engageret og har en vindende personlighed, hvor du både er overbevisende i krævende situationer og evner at vinde tillid samt få folk med.
Du er i stand til at tage ansvar og arbejder med en seriøs og analytisk tilgang til rollen som Key Account Manager. Endvidere er det væsentligt, at du har fokus på detaljen i processen, for derigennem at sikre at de valgte løsninger kan gennemføres med den rette fremdrift.
Du er dygtig til at kommunikere på alle niveauer såvel internt som eksternt. Du er loyal, løsningsorienteret, ansvarsbevidst og en god købmand.
Virksomheden tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i en organisation i vækst. Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, der ofte er præget af travlhed, og som stiller store krav til dit engagement samt en kultur hvor resultater og udvikling er i fokus.
Om virksomheden:
ST Skoleinventar A/S har siden 1950 udviklet, produceret og leveret mere end 20.000 nøglefærdige indretningsløsninger af høj kvalitet til undervisningssektoren.
Via egenproduktion og partnerskaber leverer virksomheden produkter og løsninger til både renovering og nybyggeri, og altid med fokus på service, design, ergonomi og slidstyrke. ST markedsfører deres produkter i Skandinavien og UK.
De primære kunder er skoler, gymnasier, kommuner, arkitekter og entreprenører.
ST Skoleinventar A/S har hovedkontor i Tarm, og er et 100 % privatejet familieaktieselskab.
Læs gerne mere om ST på: www.st-skoleinventar.dk
Fast
Fuldtid
Dag
BESAT/CLOSED.
Asap.
6880 Tarm.
Charlotte Baisgaard
Mobil: +45 5197 3537
Lillevang 80 7190 Billund