Search & Select ApS

Revisor

Revisor

Revisor til ny rolle med stor indflydelse

Centerrevision, Billund

Kan du lide at arbejde med en varieret kundeportefølje og komme omkring alle aspekter af regnskabet – både som rådgiver og som revisor?

Hos Centerrevision har vi haft en stor tilgang af nye kunder, så du vil få en spændende og varieret hverdag, hvor du håndterer og rådgiver nye og eksisterende kunder.

Du får en høj grad af indflydelse fra start, og hvis du er godkendt revisor – og har ønsket – er der mulighed for at træde ind i ejerkredsen inden for en kort årrække – eller hurtigere, hvis du kommer med din egen portefølje.

Centerrevision – balance i regnskabet og i arbejdslivet
Vi er et statsautoriseret revisionskontor, som håndterer og rådgiver kunder i et bredt udsnit af erhvervslivet. Her får du 3 gode kolleger og en arbejdsdag med en venskabelig og åben tone.

Hos Centerrevision er "balance" er ikke blot en fagterm – det er et forhold, der gavner alle aspekter i livet. Derfor har vi indrettet os i flotte lyse lokaler – og vi går langt for, at du får en god balance mellem arbejds- og privatliv. Fx arbejder vi en time ekstra den første halvdel og flekser eller går tidligere resten af året. Du kan læse mere om os her.

Rådgivning og revision af nye og eksisterende kunder
Vi har mange forskellige kunder, og du kan se frem til en spændende arbejdsdag med mangeartede opgaver. Du kender allerede alle de regnskabstekniske opgaver, men her får du lov til at sætte alle dine kompetencer i spil, når du håndterer:

  • opstarts- og iværksætterrådgivning
  • erhvervsservice for nye og etablerede kunder, hvor du fungerer som ekstern økonomichef og revisor
  • oplæring af vores trainee/revisorelev sammen med dine kolleger.

Nyd godt af fordelene ved vores internationale samarbejde
Via vores samarbejde i Kreston Danmark og Kreston International nyder vi godt af fordelene ved at være en mindre revisionsvirksomhed, samtidig med at vi har et stort bagland. Herigennem kan vi ligeledes tilbyde muligheden for arbejdsophold i udlandet. Du får naturligvis pensionsordning og sundhedsforsikring.

Erfaren revisor med sans for alle aspekter af regnskabet

  • Som person er du samarbejdsvillig og indstillet på at smøge ærmerne op, når det gælder, og interesseret i at yde en god service til vores kunder. 
  • Du har uddannelse som registreret revisor, HD eller lignende. Vi støtter naturligvis din videreuddannelse eller ajourføring heraf.
  • Du har minimum 4-5 års erfaring fra en lignende stilling på revisionskontor, hvor du har arbejdet selvstændigt med regnskaber, da du tager selvstændigt ansvar for din klientportefølje.

Lyder det som noget for dig?
Tror du, ovenstående kunne være noget for dig, ser vi frem til din ansøgning, og skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Svend Aage Stolten på tlf. 4040 9060 eller på post@centerrevision.dk.

Tiltrædelse efter aftale og gerne hurtigst muligt, men vi venter også gerne på den rette medarbejder. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Vi afholder løbende interviews og ansætter når vi har fundet den rette.

Tiltrædelse:

Asap.

Arbejdssted:

7190 Billund.

Yderligere oplysninger fås hos:

Charlotte Baisgaard

Mobil: +45 5197 3537

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund