Search & Select ApS

Service Coordinator

Er du Produktionsteknolog, Maskinmester eller lign. med "projektleder-/koordineringserfaring", og vil du arbejde med store kunder som Vestas, Siemens Gamesa og Total? Hos Airtech er der gang i forretningen, og vi søger derfor en struktureret samt stærk profil til at koordinere med kunder/teknikere/interne funktioner etc. samt udvikle funktionen i samarbejde med virksomhedens ledelse.   

”Det er en super spændende stilling! Du bliver i virkeligheden omdrejningspunkt/koordinator for noget af det vigtigste i virksomheden. Samtidig får du en rigtig god platform for at etablere dig, og er du den helt rette, kan stillingen over tid udvikle sig på flere områder" fortæller CEO Claus Andersen.

Tag ansvar for koordinering fra start til slut
Som Service Coordinator spiller du en meget vigtig rolle i forhold til at koordinere/planlægge i en hektisk hverdag. Det betyder, at du tager ansvar for alt fra servicedokumentation, disponering af serviceteknikerressourcer, fakturering til vedligeholdelse af serviceoversigt mm. I processen arbejder du tæt sammen ledelse, kunder, teknikere samt interne funktioner. Arbejdet med IT-værktøjer er helt centralt i denne rolle. Du bliver generelt tovholder, og du:

  • Planlægger den enkelte serviceopgave i dialog med kunder og teknikere
  • Tilsikrer at al servicedokumentation til enhver tid er up to date
  • Supporterer ift tilbud/salg mm
  • Indgår i en strategisk projektgruppe omkring udvikling af servicetilbud i Airtech

Opbyg solid platform
De opgaver du kommer til at arbejde med er mangeartede, og kræver en naturlig evne samt nysgerrighed for at få hverdagen til at gå op i en højere enhed.

Få opbakning og stor frihed til at løse opgaverne
Du skal naturligvis ikke stå alene – Der er masser af opbakning og support at hente. I dagligdagen samarbejder du med 20+ dygtige og erfarne kolleager, som har en stor viden, du kan trække på. Derudover gennemgår du et intensivt træningsprogram, som bliver skræddersyet til dig.

Dygtig og erfaren Service Coordinator 
For at falde godt til i rollen, er det en fordel, hvis du er vant til at samarbejde med mange forskellige faggrupper. Du kommunikerer ubesværet med såvel teknikere, kunder samt interne funktioner, og du ved, hvordan du griber det an, hvis tidsplanen ændres eller der opstår udfordringer i opgaverne. Med din strukturerede og pragmatiske tilgang formår du at få tingene til at gå op i en højere enhed.

  • Du er gerne uddannet Produktionsteknolog, Maskinmester eller lignende
  • Du har gerne minimum 3 års praktisk erfaring
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende

Om Airtech A/S
Med udgangspunkt i medarbejdernes mangeårige erfaring leverer Airtech udstyr, service, løsninger og viden inden for overfladebehandling og anden væskehåndtering. Deres kunder er danske og internationale industrivirksomheder, der hver især er førende inden for deres respektive industrier, så som Offshore Olie og Gas, Vind, Skibsværfter og anden fremstillingsindustri. Airtech blev grundlagt i 2007 og ligger sammen med søstervirksomhederne Fire-Protect A/S og Peter Mouritsen A/S centralt i trekantsområdet, hvorfra deres serviceteknikere dækker hele landet. Airtechs medarbejdere har alle stor erfaring og spidskompetencer inden for deres respektive arbejdsområder, teknisk såvel som kommercielt.  

Læs gerne yderligere på: www.airtech.dk

 

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

BESAT/CLOSED.

Tiltrædelse:

Asap.

Arbejdssted:

7100 Vejle.

Yderligere oplysninger fås hos:

Charlotte Baisgaard

Mobil: +45 5197 3537

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund