Search & Select ApS

Maskinmester

- med reference til PTA Chef

Får du energi af at sikre udvikling, stabil drift, sikkerhed samt fremdrift i en international virksomhed ?

I samarbejde med vores kunde Hilding Anders Danmark A/S i Hurup Thy leder vi pt efter Nordvestjylland´s dygtigste Maskinmester.

Det går stærkt hos Hilding Anders Danmark, og derfor søges nu - til en nyoprettet stilling - en dygtig, talentfuld samt "hands on" orienteret Maskinmester.

I denne stilling vil du skulle sikre kontinuerlig udvikling af virksomhedens fremstillingsteknologier og automatiseringsløsninger, driften og vedligeholdelsen/optimeringen af deres produktionslinjer samt andet teknisk udstyr, et arbejdsmiljø, der gør det sikkert og trygt at gå på arbejde, at virksomheden til hver en tid overholder alle lovkrav vedrørende maskiner og miljø, vedligehold af bygninger og arealer efter aftalt standard samt at der ikke forbruges unødvendigt nødvendig energi.

Du vil skulle koordinere arbejdet i Vedligeholdelse og Facility området samt rekvirere eksterne reparatører. Bestilling af nødvendige reservedele og forbrugsmaterialer vil ligge under dig.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.: 

  • Deltagelse i vedligeholdelse, reparation af diverse produktionsudstyr
  • Deltagelse i generel vedligeholdelse og drift af bygninger og bygningernes tekniske installationer
  • Medvirke til et godt sammenspil mellem maskiner, udstyr, processer og mennesker
  • Deltage aktivt i arbejdet med LEAN, TPM og 6S
  • Være med til at drive og udvikle et aktivt vedligeholdsprogram for fabrikkens udstyr og maskiner
  • Projektdeltager eller leder på projekter relateret til fabrikken
  • Projektansvarlig for CAPEX-projekter vedr. egne ansvarsområder med tilhørende indfrielse af besparelse
  • Ansvar for at nyt og eksisterende produktionsudstyr er egnet til den specifikke anvendelse, herunder de specifikke krav til sikkerhed og processikkerhed
  • Ansvar for at gennemføre om- og tilbygninger på fabrikken
  • Sikre at virksomhedens bygninger samt tekniske udstyr vedligeholdes efter aftalt standard
  • Ansvar for implementering og vedligehold af IT-systemer relateret til egne ansvarsområder (nyt TPM)
  • Ansvar for at styre eksterne håndværkere, teknikere og konsulenter samt sikre overholdelse af myndighedsforhold 
  • Ansvar for løbende at vurdere risikoforhold og teknisk beredskab
  • Sammen med PTA Chef ansvarlig for virksomhedens energi aftaler/forbrug

Forventninger til dig:

  • Du er uddannet Maskinmester
  • Du har min. 3 års erfaring fra en lign. stilling
  • Du er ambitiøs, kvalitetsbevidst og har en høj arbejdsmoral
  • Du er ikke bange for at udfordre status quo, hvis nødvendigt
  • Du er fyldt med energi og drive

Hilding Anders Danmark tilbyder:

  • En arbejdsplads med et højt ambitionsniveau i en spændende, international virksomhed i en rivende udvikling
  • En spændende nyoprettet stilling, som du selv kan være med til at præge
  • Dygtige og engagerede kolleger samt en flad organisation
  • Attraktiv lønpakke og goder

Sprog:
Dansk og engelsk i skrift og tale

IT:
Habil bruger af diverse IT systemer. Kendskab til TPM og CAPEX vil være en fordel, men ej et krav

Om virksomheden:
Hilding Anders International har siden 1939 udviklet og produceret senge og madrasser og har i dag en portefølje på mere end 20 stærke sengemærkevarer, heriblandt Jensen og Dunlopillo. Hilding Anders International driver i dag forretning på 40 markeder og er markedsledende i Europa, Rusland og Asien. Koncernen har en omsætning på ca 7,5 mia. DKK, har ca. 10.000 ansatte og har produktionsfaciliteter på 23 fabrikker globalt. Hovedkontoret er beliggende i Malmø, og det danske selskab Hilding Anders Danmark A/S har adresse i Horsens og Hurup Thy.

Det danske selskab Hilding Anders Danmark A/S omfatter ca. 150 medarbejdere. I Hurup Thy er virksomhedens fabrik beliggende, mens afdelingen i Horsens - udover showroom - også har forskellige administrative funktioner. Hilding Anders Danmark producerer og sælger senge til førende møbelkæder og specialiserede sengebutikker. 

Læs meget gerne mere om virksomheden via: www.hildinganders.com.

Del på:

Region:

  • Region Nordjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

BESAT/CLOSED

Tiltrædelse:

Asap men venter på den rette.

Arbejdssted:

7760 Hurup Thy.

Yderligere oplysninger fås hos:

Charlotte Baisgaard

Mobil: +45 5197 3537

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund