Search & Select ApS

Technical Support Engineer

TRESU

Brænder du for teknikken på højteknologiske maskinanlæg, og har du en lyst til at rejse op til ca. 80 dage om året? Så vil jobbet som Technical Support Engineer i en international ordreproducerende virksomhed formentlig være noget for dig. I samarbejde med afdelingens øvrige kollegaer vil du være medansvarlig for, at kunderne oplever en høj service både på igangværende installationer og, ikke mindst, på de maskiner, som man allerede har stående ude i verden. 

Om jobbet

Med reference til en af virksomhedens Service Managers, vil du blive en del af Global Service afdelingen, hvor du vil indgå i et team af engagerede og kompetente kollegaer. 

Opgaver: 

Ved rejse:

  • Foretage installation og commissioning af maskinanlæg hos de udenlandske kunder 
  • Foretage fejlretning hos kunden, f.eks. ved breakdown 
  • Foretage onsite træning 

Hjemme:

  • Yde support til igangværende installationer
  • Forestå teknisk kundeservice på telefon og mail i deres 24/7 hotline
  • Deltage i FAT forud for afsendelse af de tekniske løsninger
  • Sørge for opfølgning på installationer og garantiordrer
  • Udarbejde procedurer og instruktioner
  • Deltage i udfærdigelse af serviceprocedurer/instruktioner

Om dig

Opgaveløsningen kræver, at du arbejder struktureret og disciplineret samt hurtigt kan sætte dig ind i nye ting. Endvidere at du er proaktiv og tager et ansvar i din dagligdag for, at få tingene til at lykkes. Da du vil få stor berøringsflade både internt og eksternt, er det nødvendigt, at du har gode kommunikative evner, samt evne og villighed for samarbejde. Du skal desuden være indstillet på, at du kan blive sendt ud til kunder med ganske kort varsel. 

Du har en teknisk baggrund, eksempelvis som maskinmester eller du har en teknisk erhvervsuddannelse. Endvidere har du erfaring fra lignende stilling.

Det er en fordel, hvis du: 

  • Har maskinforståelse for højteknologiske maskinanlæg
  • Er en rutineret IT-bruger og har erfaring med Office pakken, særligt Word og Excel
  • Har en grundlæggende erfaring og forståelse for projektstyring
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Kan rejse op til 80 dage om året
  • Bor i køreafstand af Kolding

TRESU tilbyder

  • Alsidig hverdag med bred kontaktflade både internt og eksternt
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Aktiv personaleforening
  • Kantineordning
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider

Om afdelingen

Afdelingen er en del af virksomhedens globale service set up, som er sammensat af teams i Danmark og USA, som både består af service managere, serviceteknikere og specialister. I Danmark er der i alt 11 i teamet og i USA i alt 4. Derudover er der i deres salgs- og serviceselskaber i Italien, Japan og Kina tilknyttet enkelte serviceteknikere. 


TRESU er en højt specialiseret produktionsvirksomhed beliggende i Kolding. På verdensplan er TRESU førende inden for produktion og levering af kundetilpassede flexo trykmaskiner samt tilbehør til flexo, offset og digitale trykmaskiner, der afsættes til en lang række førende producenter i den grafiske industri. Flexo trykmaskiner bruges blandt andet ved fremstilling af fødevareemballage, herunder kartoner til mælk og juice. Desuden udvikler TRESU løsninger indenfor niche-områder såsom skrabelodder, hygiejneprodukter og vandopløselige folier til vaske- og opvasketabs. Med en eksport på 98%, hvor produkterne leveres over hele verden, er TRESU en international leverandør på det globale marked. Hovedkontoret er placeret i Danmark og med salgskontorer i Tyskland, Italien, Japan, Kina og USA.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

BESAT/CLOSED

Tiltrædelse:

Asap men venter på den rette

Arbejdssted:

6000 Kolding (base)

Yderligere oplysninger fås hos:

Charlotte Baisgaard

Mobil: +45 5197 3537

Kontoradresse:

Lillevang 80 7190 Billund