Engineering Manager søges til TRESU A/S
TRESU A/S er på en spændende rejse, og søger til deres Engineering afdeling en Engineering Manager, hvor der vil være stor fokus på udvikling af afdelingen, både i forhold til medarbejderne og processer samt arbejdsmetoder.
Om jobbet:
Med reference til virksomhedens CTO vil du få ansvaret for virksomhedens Engineering afdeling. Afdelingen er en del af virksomhedens Technology område, hvor du vil indgå i et team af engagerede og kompetente kollegaer og medarbejdere.
Opgaverne/ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
- Daglig ledelse af afdelingen, hvor der er cirka 10 medarbejdere og derudover eksterne konsulenter tilknyttet
- Fordeling af ressourcer i samarbejde med projektledere
- Aftaler med konsulenter samt løbende evaluering
- Afholdelse af medarbejdersamtaler samt lønsamtaler
- Udvikling af afdelingen, dens medarbejdere og deres kompetencer
- Deltage i og drive strukturering af processer og arbejdsmetoder i samarbejde med den øvrige organisation
- Drive udviklingen i retning af modularisering
- Deltage i estimering af projekter
Om dig:
Opgaveløsningen kræver, at du arbejder struktureret og disciplineret samt hurtigt kan sætte dig ind i nye ting. Endvidere at du er proaktiv, og tager et ansvar i din dagligdag for at få tingene til at lykkes. Da du vil få stor berøringsflade både internt og eksternt, er det nødvendigt, at du har gode kommunikative evner samt evne og villighed for samarbejde.
- Er uddannet maskiningeniør eller lignende, med erfaring inden for maskinbygning
- Har kendskab til standarder, herunder maskindirektivet
- Har erfaring inden for 2D og 3D
- Er gerne videreuddannet inden for ledelse og har nogle års erfaring som leder
- Har gerne erfaring med modularisering af maskiner
- Har gerne erfaring med samarbejdet i en virksomhed med selvstændig Supply Chain og tilknyttede leverandører
- Har gerne erfaring med samarbejdet med Product Management og R/D i et organisatorisk samarbejdsperspektiv
- Rutineret IT-bruger af blandt andet Office-pakken, erfaring med SAP vil være en fordel, men ej et krav
- Rutineret bruger af CAD-programmer - som f.eks. SolidWorks eller Inventor
TRESU tilbyder:- Alsidig hverdag med bred kontaktflade både internt og eksternt
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Aktiv personaleforening
- Kantineordning
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstider
Om TRESU:
TRESU er en højt specialiseret produktionsvirksomhed beliggende i Kolding. På verdensplan er TRESU førende inden for produktion og levering af kundetilpassede flexo trykmaskiner samt tilbehør til flexo, offset og digitale trykmaskiner, der afsættes til en lang række førende producenter i den grafiske industri. Flexo trykmaskiner bruges blandt andet ved fremstilling af fødevareemballage, herunder kartoner til mælk og juice. Desuden udvikler TRESU løsninger indenfor niche-områder såsom skrabelodder, hygiejneprodukter og vandopløselige folier til vaske- og opvasketabs. Med en eksport på 98%, hvor produkterne leveres over hele verden, er TRESU en international leverandør på det globale marked. Hovedkontoret er placeret i Danmark og med salgskontorer i Tyskland, Italien, Japan, Kina og USA.
Læs gerne mere om TRESU via: www.tresu.com.